Tandproteser

Lotus Dental – din tandlægeklinik i Aalborg og Terndrup.

Nettotand og Terndrup Tandlæge Center skifter navn til Lotus Dental – ellers er alt, som du kender det.

Hos Lotus Dental fremstiller vi i samarbejde med vores tandtekniker alle slags tandproteser

Delproteser

Mangler du adskillige tænder, men har stadigvæk nogle raske, kan du få en delprotese. Den er løst siddende og sættes fast på de raske tænder ved hjælp af stålbøjler, som får protesen til at sidde fast.

Protesen har som regel et støbt metallisk stel og plastiktænder, som fastgøres til stellet med lyserød akryl. Det støbte stel giver protesen en god styrke. Vi anbefaler denne protese frem for en helprotese, hvor det er muligt.

Helprotese

En helprotese er en protese, der erstatter alle tænder i over- eller undermund. Det er den sidste løsning, når alle tænderne er mistet. Hele protesen er lavet af akryl.

En hel overprotese fæstnes delvis ved en sugeeffekt mod ganen.

En hel underprotese kan ikke suge sig fast. Den er svær at styre. Vi anbefaler derfor at bevare undermundstænder længst muligt eller sætte helprotesen fast ved hjælp af implantater.

Tryklåsprotese

En tryklåsprotese er en hel protese, gjort fast med implantater. Den kan afhjælpe mange patienter, som har problemer med at styre sine helproteser og holde dem på plads. Oftest opstår der problemer med tandproteser i undermunden. Dette skyldes, at gummen i undermunden er meget flad, og protesen derfor ikke kan sidde fast.

Tryklåsene holder protesen på plads, så den ikke bevæger sig under tale og tygning. En protese med to eller fire tryklåse er derfor en rigtig god løsning til patienter uden egne tænder.